Min oldefar

Der var 'hammerslag' i tv forleden. Et prægtigt hus blev solgt. For 20 millioner. Det er måske interessant i sig selv; men for mig var det langt mere spændende, at huset er muret af min oldefar.
Min afdøde morbror, Jørgen Pedersen, har brugt mange år af sit liv på slægtsforskning. Inspireret af udsendelsen bringer jeg nedenstående klip om min oldefar, min onkels bedstefar. Det er et lille uddrag af hans store beskrivelse af sin (og min) slægt.

Jørgen Pedersen, født lørdag den 30. maj 1874 i Ødsted mose, døbt søndag den 30. august 1874 af Husmand og Tømrer Niels Pedersen og Hustru Ane Maria Nielsen 37 aar, i Ødsted kirke, Jerlev herred, Vejle amt. Faddere: Pige Johanna Maria Kristensen i Ammitsbøl. Husmand Mads Pedersen af Ødsted Mark og Ungkarl Niels Jensen af Mejsling Mark.
Palmesøndag den 25. marts 1888 fik præsten ved Ødsted kirke biskoppens tilladelse til at holde konfirmation, og som nummer 8 i kirkebogen var, Tømrer og Husejer Niels Pedersen og Hustru Ane Maria Nielsen fra Ammitsbøl Mark, deres søn Jørgen Pedersen som i kundskab og opførsel fik karaktererne Gx og MG.
(Jeg er opkaldt efter min bedstefar, hvilket han var meget stolt af og jeg ikke mindst.)
På et tidspunkt, efter min bedstefars død kom det mig for øre, at han havde skrevet en kort livshistorie og tilsendt Nationalmuseet i Brede ca. 1950, denne fik jeg en kopi af, og her er en ordret afskrift:

Naar jeg nu her vil forsøge at skrive om de forlængst forsvundne tider, saa er det just ikke de store oplevelser og Erindringer jeg har og kan berette om, men jeg forsøger at finde ud af at beskrive alt, hvad der kan have interresse at høre om.

Jørgen Pedersen fhv. Murer, Gauerslund Skov pr. Brejning St.

Født den 30. Maj 1874 i Ødsted Sogn Søn af Murer og Tømrer Niels P. Madsen Pedersen og Hustru Ane Marie Pedersen. Min Far er født den 20. november 1828 i Ødsted. Min Mor er født den 30. April 1837 i Lindeballe (ca. 23 km. nordvest for Vejle.) Familiens størrelse i Barndommen 3 Piger og 4 Drenge, hvoraf jeg er den yngste og som følge deraf, har jeg ikke mærket saa stort til det Økonomiske i Hjemmet som mine andre Søskende, da jeg blev den sidste i Flokken.

Min Far var almindelig Landsbyhaandværker, og jeg kan huske daglønnen sidst 1880 seerne, for en Mester var omkring 2 kr. om dagen formindsk 10 Timers Arbejde, og da der til tider var langt at gaa, maatte man gerne paa højkant Kl. 4-5 om Morgenen, der var jo ikke noget der hed Cykler af betydning, ja der var kommen en enkelt af disse hersens Væltepetere. Der var ikke mange, der turde springe paa saadan en Halsbrækkende apparat. Der skulde meget lidt til før de laa der med et forslaaet Hoved, men somsagt de Økonomiske forhold i mit Hjem var meget taaleligt. Vi levede meget spartansk og var simpelthen nød til det eftersom forholdene var dengang. Vi har altid bleven mætte ved hvert Maaltid og var Glad og godt tilfreds med forholdene, som de var. Vi kjendte jo ikke til noget bedre, selvom vi tit maatte nøjes med Rugbrød med Sirup paa, smør paa Brødet kunde det ikke være tale om, dengang var det saadan at de fleste ude paa Landet bagte selv alt Brødet. I de fleste Huse og Gaarde var der en Ovn som svarede til Familiens størrelse. Jeg kan huske, min Mor brugte gjerne 2 skp rug ad gangen. Det passede gjerne til 3 a 4 ugers forbrug. Kage saa vi meget lidt til, særlig Flormelskage, kun til Højtider Jul, Paaske og Pinse. Derimod brugte vi at sigte Rugmelet, saa paa den maade fik vi et sigtebrød som vi kaldte Timskage. Den smagte henrivende saadan nybagt Brød, men det gik jo noget ud over Rugbrødet, det var bleven lidt Grov i smagen. Komfur i Køkkenet var der kun paa større Gaarde eller hos meget velhavende. Nej, de fleste have aaben Ildsted, som al Maden blev lavet paa. Det skedte jævnlig der at der faldt en klump ned i Gryderne og tiltider gav lidt ekstra smag, men det hele Gled ned uden anden betænkning. Ja, det var den gang jeg husker det heldt bestemt, jeg arbejdede paa en lille Gaard, hvor Bedstemoren stod for uddeling af de forskellige retter og det gik for sig paa følgende maade: En dag vi skulde serveres stegt Flæsk som hun tog med Fingrene og for hvergang hun serverede slikkede hun Fingrene af med Munden, men sulten kan tvinge os til meget. Det hele gled ned med fut og klem. Det var om at blive først færdig, saa at Bedste kunde blive færdig til næste uddeling af hendes henrivende maade at servere paa og tilsidst takke vores lille Bedste for den dejlige Suleret. Hun var bleven noget fedtet om mundvigene.
Huset som vi boede i var en Gammel Hus, men meget godt indrettet. 4 Rum foruden Køkken, hvor der somsagt var aaben Skorstensfyr. Det ene af Rummene brugte min Far til Værksted, saa der var ikke stort spillrum til 9 daglige Mennesker, men efterhaanden som Børnene Voksede til og blev Konfirmeret kom de ud i Plads, saa rettede det lidt paa forholdene i Hjemmet. Jeg var som før sagt den yngste af hele flokken og fik lov at blive Hjemme til et Aars tid efter Konfirmationen. Imidlertid solgte Far Huset. Jeg var dengang 10-11 Aar og vi maatte atter flytte ind i Ældre Lejlighed. Huset laa ved Kolding Landevej, to Kilometre fra Ammitsbøl, men var der kun en kort tid da, Far selv byggede sit egen Hus i nærheden hvor vi havde lejet. Det tog et aarstid førend vi kunde flytte ind. Det meste af Arbejdet paa Huset var fritidsarbejde. Hans daglige Arbejde ude maatte tildels Passes først og fremmest. Pengene var det jo smaat med, det var jo først efter at vi Børn blev større og kom ud at tjene og vi selv kunde klare os, at Far og Mor mærkede det hjalp og gik fremad, men da aaret var gaaet, kunde vi flytte ind i vores egen lille Hus og vi var alle lykkelige og glade.
Naar jeg her skriver lidt om det daglige Liv og om Hverdagen, saa gjelder det tiden 1888 til 90. Jeg var dengang i 16 Aarsalderen. Spisetiderne begyndte med davren om Morgenen om Somren ved 5-6 tiden. Saa kl. 8 Frokost, Middag Kl. 12, saa om Eftermiddagen spiste vi Eftermiddagsmellemmad og lidt før Sengetid spiste vi Natmad som vi kaldte det paa denne Egn.
Dagens Arbejde regnede man ikke ud i timer, nej en dag var en dag selvom man til tider Arbejdede optil 11-12 timer. Der blev gjerne begyndt om Morgenen om Somren ved 5-6 tiden, men saa var der en lille hvilepause paa 1 Timestid, som gjaldt kun nogle Sommermaaneder ellers var der kun spisepause. Dagens Gjerning sluttede lidt forskjelligt, men nærmest ved 8-9 tiden om Sommeren.
De fleste Arbejdere spiste som regel paa Arbejdspladsen. Maden man fik serveret var baseret meget paa Mælkemad saasom Grød og Velling, enkelte gang Grønkaalssuppe eller Ærte, ellers meget stegt eller Kogt Flæsk. Herskabet spiste gjerne for sig selv, velnok lidt finere retter. Maaden som Maden blev serveret paa var efter nutidens ikke særlig bydende, der blev serveret f. eks Grød i stort Fad, hvor enhver som sad ved bordet kunde tage sig tilrette, samtid et fad Mælk som vi alle dyppede Grøden i. Skeen sørgede hver mand selv for. Enhver havde sin plads til den, foreksempel ved en Vindueshaspe. Kartofler maatte hver selv pille efter behag og de blev lagt paa bordet efter de var pillet der var ingen tallerken serveret, saa Opvasken var ikke stor. Sovsen til Kartoflerne kom paa bordet i en stor pande, der kunde vi alle dybbe i fællesskab. Flæsket tog man med fingrene, det var altsammen saa ligetil, ja saadan saa det ud ude paa Landet særlig hos Bønderne.
Vask og rengjøring foregik efter tiden dengang meget almindelig. Gulvene var ikke vanskelig at holde, de blev skuret engang om Maaneden og saa blev der strøet hvid Sand paa, efter der var fejet om Morgenen. Fernis var der ikke noget der hed ude paa Landet.
Fritiden var ikke saa meget dengang. Efter Fyraften samledes Ungdommen gjerne et sted i Byen eller ude paa Gaden, hvor der blev drøftet dagens begivenheder.
Om søndagen var der jo gjerne et eller andet som de unge var interesseret i. Der var Skytteforening, Gymnastikforening som gjaldt mest om Vintermaanederne. Fodbold var der ikke noget der hedte dengang. Jeg var mest interesseret i de to førstnævnte, særlig Skytte sagen, hvor jeg har Vundet mange gode Gevinster foreksempel 2 Rifler model 67 og en Salonriffel af Otterupmodel, som jeg under sidste Krig maatte aflevere til Tyskerne og som jeg faar aldrig mere.
Polletek interreserede ikke meget Ungdommen, men mest de Ældre. Det var jo mest Venstre og Højre, der regerede Landet. Særlig Højre. Jeg tror nok Venstrebladet slog mest igjennem. Søndagsskole var der ikke sidst i 1880. Kirke og Altergang, hver Søndag for enhver, der kunde komme. Først i 1890 fik vi en ny Præst, Pastor Gøthe, som var meget Indremissions indstillet og som virkede stærkt paa en del af Sognets Beboere, Hvorimod andre i Sognet løste Sognebaand og søgte Valgmenigheden i Balle Bredsten Sogn. Højtid og Fest, særligt Bryllupsfest kan jeg huske. Det gik for sig med fut og klem. Først en halvsnes Forridere derefter en Vogn med en Orkester Hornmusik og saa kom Bryllupsskaren, tiltider 15 a tyve Vogne. Det var et flot syn at se, og musikken spillede uafbrudt.
Skolegang da jeg var Barn, det regnede de fleste ikke meget med. Det kom man hurtigt om ved. Om Sommeren nøjedes vi med to halve dage om Ugen, om Vinteren 4 dage om Ugen. Læreren var en Ældre Mand, meget afholdt af os Børn, men i betragtning af, at vi var 30-35 Børn til undervisning og han var alene om det, maatte det jo blive til hvad det kunde. Vi blev undervist i Regning, Skrivning, Læsning og Sang. Der var ikke noget der hed Skolebespisning eller noget som helst andet. Vi havde Frikvarter Formiddag og en om Eftermiddagen.
Ferie en Maaned gjerne i Høsttiden, da vi Børn bedst kunde udnyttes i denne travle tid for Bønderne. Ude paa Landet var der tre klasser, Bogskolen, og to klasser i den anden Skole.
Der blev gjerne gjort forskjel paa Husmandsbørn og Gaardmandsbørn. Det kunde tydelig mærkes endda ved mange lejligheder. De store børn skulde jo helst sidde paa de øverste bænke selvom de ikke altid var kvalifi-serede til det, men saadan var det dengang og det er meget som mange af os der var Børn dengang aldrig kan glemme.
Konfirmationsforberedelser hos Præsten en halv dag om ugen den sidste halve aar af Skoletiden. Den sidste Afhøring skedte i Kirken selve Konfirmationsdagen. Der var ikke meget man kunde kalde Fest, kun Forældre og Søskende var samlet i Hjemmet.
Præst og Degn kom i de fleste hjem et par dage efter konfirmationen og ønskede tillykke.
Konfirmationsudstyret kostede dengang højtsat 50 Kr. og gaverne ja de var nemt talt. Jeg kan ikke huske helt bestemt hvormeget, men jeg tror en halvsnees Kr. Ja det var i 1888 i April Maaned en Palmesøndag (den 8. april) jeg blev Konfirmert og Søndagen var jeg første gang til Altergang i Ødsted Kirke. Naar jeg i mine stille timer tænker paa dengang og forholdet som de er idag, saa er man lige ved at spørge sig selv: Er det virkelighed eller har man gaaet i en Drøm. Jeg faarstaar ikke hvor tider er bleven. Det mærkeligste dengang var, der skulde saa lidt til at glæde os. Jeg tror, jeg tør sige at de fleste var ligesaa glade og tilfredse dengang med disse forhold vi levede under dengang som nu.
Læreaarene, som ufaglært kom jeg ud paa en Bondegaard, hvor jeg skulde passe Køerne og ellers hjælpe med alt hvad jeg formaaede at udrette. Lønnen for et Aar var 55 Kr., ja nu jeg var konfirmeret skulde der skam tjenes Skejsere, saa det kunde blive til noget. Andet aar steg lønnen til 90 Kr. om Aaret, saa det var noget der gav bonus, sikke mange Penge, men der forlangtes ogsaa noget dengang. Arbejdstiden var fra morgen Kl. 7 om Vinteren og Sommeren fra Kl. 5 og saa længe man kunde se at udføre noget. Efter de to første Aar hos Bønderne var jeg nærmest kørt træt af at være ved Landbruget. Jeg kom saa hjem og arbejde hos min Far og efter et Aarstid at have været hos Far besluttede jeg mig at lære Murerfaget.
Jeg blev saa hjemme de to første Læreaar og siden kom jeg til en anden Mester et Aarstid. Men for at blive rigtig Murersvend og kunde arbejde i Byerne forlangtes det, at man skulde aflægge en Svendeprøve, men der fordredes det jo ogsaa teknisk. Jeg besluttede at søge arbejde hos Murermester Iversen i Vejle og blev antaget som Forbunden hos ham for to Aar, hvorefter jeg skulde lave Svendeprøve. Læretiden blev temmelig lang, omkring 5 Aar og Ydelsen ude paa Landet var 50 Øre om dagen samt Kost og Logi den første Aar. Andet Aar 75 øre om dagen, tredje Aar 100 øre om dagen ligeledes Kost og Logi. Men da jeg kom til Vejle fik jeg 8 Kr. om ugen, men paa egen Kost og Logi, men alt kan overvindes naar man selv har vilien dertil. Jeg kom først til at aflægge Svendeprøve i 1897, som bestod af en dobel Skorstenspibe, først at Tegne og bagefter at Mure. Naar Svendeprøven blev bestaaet i April 1897 skyldes det at jeg maatte ind som Soldat den 10ende April 1896 i fast tjeneste i 6 Maaneder og derefter to Mønsteruger henholdvis første og tredje Aar efter fast Tjeneste ved 26. Bataljon 4. kompagni i Odense.
Om livet efter Arbejdstid mærkede jeg kun lidt til fornøjelser, da jeg blev gift (13. august) 1898 (i Vejle kirke). Der blev ikke raad til ret store udflugter. Først da skulde jeg til at Tjene lidt Penge, men ellers hvad der interesserede mig mest var sport, Gymnastik, Skydning, men ellers Aftenskole, hvor der var saadan. Poletek har senere havt min interesse og har endnu. I 1898, da vi havde en storlokovt blev efter min mening en Vendepunkt i mangt og meget, den varede i fem Sommermaaneder og hvad der opnaaedes saavidt jeg husker 4 øre mere i timen og det kostede 5 lange Sommermaaneder. Understøttelse var der ikke noget der hed, saa enhver maatte klare for sig. Efter Lokovten blev det lidt sløjere med beskæftigelsen i Byerne for manges vedkommende. Jeg manglede ikke just Arbejde.
I Januar 1900 blev jeg overdraget en lille Landejendom i Gauerslund Skov. Det var af min kones familie. Der ønskede vi skulde have Ejendommen saa min erfaring som Bysvend kom ikke til at betyde saa meget for mig. Jeg arbejdede en tid i Altona, (nær Hamborg) og i Haderslev som var under tysk dengang.
Vi Danskere var ikke godt lidt af Tyskerne. Jeg kunde ikke godt lade være med at synge en lille dansk Sang, men Politiet var der med (det) samme.
I 1901 kom jeg til at arbejde paa den Kellerske Anstalt i Brejning hvor jeg virkede som Murer i 38 Aar, mest under Christian Keller, senere under Overlæge Vildenskov og som jeg paa grund af Alder maatte forlade den 15. Februar 1939.

Da det er svært at skrive med samme stavemåde, kan jeg kun sige at, jeg gjorde mit bedste. Det i parentes, er tilføjelser jeg har lavet.

Folketællingen 1. februar 1901 siger mig at der i Gauerslund Skov boede:
Jørgen Pedersen født Ødsted sogn Vejle amt den 30/5 74 og
Barbara Marie Pedersen f. Sørensen i Vinding sogn, Vejle amt, født den 13/8 75.
Han murer og husfader, hun husmoder. De har taget fast ophold i sognet 1900, gifte 1899.

Folketællingen 1. februar 1906 afslører at i Gauerslund Skov boede:
Jørgen Pedersen 3/4 1874, husfader, murer ved de Kellerske Anstalter.
Marie Pedersen 13/9 1875, husmoder.
Børn: Søren 12/4 1901, Kaj 10/2 1903, Sigrid 6/2 1905.

Folketælling 1921 i Gauerslund Skov, fra originalen lbnr. 13:
Jørgen Petersen, født 30-5-1874 i Ødsted, Murer ved Kellerske Anstalt
Barbara Marie Petersen, født 13-8-1875 i Vinding
Søren Julius Emil Petersen, født 12-4-1901 i Gauerslund, Arb. Mand
Georg Petersen, født 14-5-1908 i Gauerslund.

Folketælling den 5. November 1925 i Gauerslund Skov, fra originalen på Matr. 19a.
Jørgen Petersen, født 31-5-1874, Murer Husfader
Barbara Marie Petersen, født 13-8-1875, Husmoder
Sigrid Marie Petersen, født 16-2-1905, Barn
Georg Petersen, født 14-5-1908, Barn
Ruth Petersen, født 15-11-1923 i Middelfart, Barn
Lugvid Larsen, født 12-1-1884, Elev

Folketælling 1930, Gauerslund Skov, originalen, Matr. 19b Lbnr. 14
Jørgen Petersen, født 30-5-1876, Fader, Murer
Barbara Marie f. Sørensen 13-8-1875 i Vinding, Moder
Georg Petersen, født 14-5-1908 i Gauerslund
Ruth Petersen, født 15-11-1923 i Middelfart, Plejebarn
Ludvig Larsen, født 15-1-1883 i København, Familiepleje

Folketælling 1940, Gauerslund Skov, originalen, amt 12, kreds 15, liste nr. 1647 + 1349
Jørgen Petersen, født 30-5-1874 i Ødsted S, Husfader, Murer
Barbara Marie Petersen, født 13-8-1875 i Vinding S, Husmoder
Georg Petersen, født 14-5-1908, Jordarbejder
Metha Petersen, født 2-4-1907.
Bedstefar 1954, med hjemmeværende børn.

Jeg mener at kunne huske, at Jørgen Pedersen og Jensine Marie Nielsen, flyttede fra "GRANLY" i skoven, til en kælderlejlighed lige over for Brejninge station omkring den 1. maj 1967. Her boede de ca. 1 år, det var et mørkt klamt sted, herfra gik turen til alderdomshjemmet i Børkop. Marie flyttede ved den lejlighed til pensionistboligen i Børkop. Det var i 1968.
Jørgen Pedersen sov stille ind torsdag den 10. juli 1969 på alderdomshjemmet i Børkop og blev begravet mandag den 14. juli klokken 14,00 fra Gauerslund kirke, i en alder af 95 år.
Jeg var selvfølgelig selv med til begravelsen, jeg kørte i bil og havde Martha og Ellenora med frem og tilbage. Far ville ikke deltage i begravelsen.